FYGO-generalforsamlingen

den 11. marts 2000 i Slagelse

 

 

Tilstede ved generalforsamlingen (GF): 51 personer.

1)      Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Lisa Bang og  hun blev herefter uden modkandidater valgt af GF.

LB konstaterede at GF var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.

2)    Beretning fra bestyrelse og udvalg:

Formanden Bjarne Rønde Kristensen (BRK) gennemgik bestyrelsens beretningen 1999-2000,som forud var uddelt til deltagerne. BRK fremhævede den tiltagende aktivitet indenfor FYGO’s  naturlige interesseområder. Af særlige tiltag blev fremhævet : etablering af hjemmeside under DSOG’s hjemmeside, stærkt udvidet kursusaktivitet med i alt 11 afholdte kurser, afholdelse af studiegrupper for postkursister, udgivelse af gynækologisk kodebog, udvidet europæisk samarbejde inden for ENTOG samt  initiativ til stiftelse af en Nordisk Forening af Yngre Obstetrikere og Gynækologer (NFYOG).

Forsamlingen opfordrede til opprioritering og hyppig ajourføring af hjemmesiden, da denne er en vigtig informationskilde for foreningens medlemmer. Bestyrelsen tog  opfordringen til efterretning, herefter blev beretningen godkendt af forsamlingen.

 

3)    Status for speciallægeuddannelsen indenfor gynækologi og obstetrik.

       Beretning fra vurderingsudvalget:

Marianne Johansen (MJ) fremlagde beretning fra vurderingsudvalget. Udvalget består af Lone hvidmand (formand),Torben Lund, Lene Lundvall,Nini Hegedüs, Kars O Vejerslev,carsten Byrjalsen, Ditte Trolle og Marianne Johansen.MJ er netop er trådt ind i udvalget og  har endnu ikke deltaget i vurderingsrunder. Hun ønskede derfor ikke at fremlægge tolkninger af fastlagte supplerende kriterier for udvælgelse af yngre læger til undervisningsstillinger. MJ hennviste til sidste nummer af  medlemsbladet (nr 1, Februar 2000) hvor kriterierne er offentliggjort. MJ opfordrede, medlemmer som har fortolkningsspørgsmål til de supplerende kriterier, til at skrive til hende, hvorefter hun vil forsøge at afklare tolkningen.

MJ gennemgik herefter udviklingen i ventetider til undervisningsstillinger samt karakteristik af  læger som opfylder formelle krav til disse. Median kandidatalder for læger i undervisningsstilling er i 2000 88 mdr., og med en gennemsnitlige ventetid til speciallægeanerkendelse på 10,3 år mod 22,2 år i 1991. MJ henviste i øvrigt  artikel på DADL’s hjemmeside under FAYL/udvalgte artikler/videreuddannelse/uddannelsesenqueten.

 

Beretning fra undervisningsudvalget:

Birgitte (BØ) berettede fra undervisningsudvalget, som i øvrigt består af Jette Led Sørensen, Bente Sørensen, Tom Weber, Anne Cathrine Schalvig og Lene Sperling. Udvalget har i det forgange år arbejdet med at revidere og omstrukturere A-kurserne. Udvalget har stræbt en rimelig fordeling i yngre/gamle undervisere samt øst/vest repræsentation. Endvidere har udvalget besluttet en  tidsbegrænsning på 6 år som delkursusleder. BØ orienterede om Sundhedsstyrelsens nye krav om evaluering af kursister. Fremover kræves således gennemført evaluering/eksamen efter hvert kursus m.h.p. at få godkendelse af gennemført kursus. Fra forsamlingen blev udtrykt problemer med meget forskellige kvalitet og niveau af afholdte kursuseksaminer. BØ opfordrede alle til at give delkursusledere respons på kurser, herunder også eksaminer.

 M.h.p. optimering af kursernes pædagogiske niveau har udvalget afholdt temadag om undervisning-former, for alle delkursusledere.

Udvalget har desuden arbejdet med fordeling og sammensætningen af undervisningsblokke. Det er udvalgets ønske at få ensrettet blokkene, med 12 mdr’s kirurgi  inden for blokken. I den forbindelse lød en kraftig opfordring fra udvalget om at udfylde evalueringsskemaer, idet det er udvalgets eneste mulighed for at få et realistisk billede af uddannelsessituationen inden for specialet.

Der er udsigt til flere undervisningsblokke, men tidshorisonten er endnu usikker, dog  har Nordjylland allerede fået et øget antal stillinger.

Beretning fra efteruddannelsesudvalget:

Hans Jørgen Knudsen (HJK) gennemgik kort udvalgets kursusaktivitet i det forløbne år. I ørvrigt henvises til referat fra udvalgets arbejde, som kommer i næste nummer af medlemsbladet.

4)    FYGO’s internationale relationer

Søren Brostrøm SB gennemgik strukturen af de forskellige europæiske organisationer inden for specialet, herunder perspektiver for FYGO’s organisering i ENTOG. Således rummer medlemskab af ENTOG  muligheder for erfaringsudveksling med uddannelsessøgende i andre , bl.a. i kraft af allerede eksisterende udvekslingsprogrammer. SB berørte endvidere perspektiver for indflydelse, via ENTOG, på eventuel kommende EU-harmonisering inden for specialet.

Næste udvekslingsprogram bliver i Schweiz d 12-19 juni 2000, med ansøgningsfrist 19.april.

 

Bjarne Rønde Kristensen berettede om FYGO’s nordiske relationer, herunder om perspektiver for et kommende NFYOG.For nærmere redegørelse henvises til bestyrelsens beretning.

BRK opfordrede så mange som muligt til at deltage i NFOG , XXXII Kongres i Oslo d 3-6 juni 2000. Kongressen har i år særligt billigt kongresgebyr for alle under uddannelse til specialet.

5)    Anvendelse af overskud fra FIGO-kongressen 1997

Bjarne Rønde Kristensen  orienterede om oprettelse af DSOG’s FIGOfond, til fordeling af overskud på godt 4 mio. kr. fra FIGO-kongressen 1997. For nærmere redegørelse henvises til bestyrelsens beretning.

 

 

6)      Indkomne forslag til sagsbehandling fra medlemmerne:

Inden GF var fremkommet et forslag til dagsorden fra medlemmer på Sjælland. Da forslaget imidlertid ikke var rettidigt indkommet 4 uger før GF, kunne denne ikke træffe beslutning om forslaget.

Bestyrelsen besluttede dog i at diskutere forslaget omkring mulighed for deltagelse i FYGO-kurser uden forudgående tilmelding i tilfælde af ledige pladser. Bestyrelsen udtrykte frygt for at forslaget vil besværliggøre afholdelsen af kurserne, som for alle kursusledere udføres ulønnet. Der var bred enighed blandt forsamlingen om at bibeholde nuværende princip om obligatorisk tilmelding til kurserne, og at alle opfordres til at melde evt. afbud hurtigst muligt.

7)      Godkendelse af regnskab og fastlæggelse af  budget og kontingent:

Hans Jørgen Knudsen gennemgik regnskabet for 1999. Dette afspejlede en større kursusaktivitet, med større indtægter og udgifter end forrige år. Året udkom med et nettooverskud på kr. 37 113. Regnskabet er godkendt af revisorerne, som uddelte generel ros til kassereren for et gennemskueligt regnskab som holdt budgettet. Forsamlingen vedtog budgettet for 2000 med uændrede kontingentniveau på kr. 200.

8)      Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisorer, jvf. vedtægterne §8

Til bestyrelsen skulle vælges fem nye medlemmer, hvoraf fire for 2-årig periode og en for 1-årig       periode. I alt 6 personer stillede op til valg. Efter skriftlig afstemning blev stemmerne fordelt således:

       Hans Jørgen Knudsen (afd.l., Skejby)                                                          48 stemmer

       Dorthe Formen (r, Randers)                                                                        45 stemmer

       Kirsten Jochumsen (kursist, Odense)                                                           45 stemmer

       Søren Brostrøm (klinisk assistent, Glostrup)                                                 43 stemmer

       Jannie Dalby Salvig (r, Odense)                                                                   27 stemmer

       Anette Tønnes Pedersen                                                                            25 stemmer

      

       Følgende blev derfor valgt til FYGO´s bestyrelse:

Hans Jørgen Knudsen, Dorthe Forman, Kirsten Jochumsen, Søren Brostrøm for en 2-årig periode og Jannie Dalby Salvig for en 1-årig periode.

      

       Valg af revisorer: Lillian Kemf blev valgt for 2 år, sammen med Elinor Helmuth.

 

9)      Valg af FYGO’s kandidater til bestyrelse og udvalgsposter i DSOG.

Jette Seidelin (kursist) blev valgt som FYGO´s repræsentant (i uddannelsesstilling) til DSOG’s bestyrelse. Susanne Axelsen (R1, Skejby) blev valgt til efteruddannelsesudvalget.

 

10)  Uddeling af FYGO-uddannelsespris

Ingen af indstillerne til den vindende afdeling var til stede, og kunne derfor ikke modtage belønning for indstillingen. Prisen vil blive uddelt til DSOG’s generalforsamling.

 

11)  Evt.

Marianne Johansen gjorde opmærksom på at der overraskende ikke er kommet nok tilmeldinger til kirurgikurserne i hverken øst eller vest. Kurserne er dyre og vil kun blive afholdt hvis der 12 tilmeldt hvert sted. Tilmeldingsfristen er 15. marts.

 

 

Dirigenten takkede for god ro og orden

Referent:  Dorthe Forman og Jette Seidelin                     Dirigent: Lisa Bang